fredag den 10. maj 2013

Forår på Bornholm

Jeg har været på Bornholm et par dage og besøgt et par spalte eller sprækkedale:

  Svartingedalen er en nyåbnet dal øst for Hasle. Anemonerne var lige sprunget, men ikke løvfanget, så blomsterne fik masser af sol. Vejret var perfekt: sol og varme.


Utroligt, men dalen ligger, som et sår på markerne. Man kan se træer stikke op og der løber dalen med åen i bunden. Adgangen til Svartingedalen ligger lige bag en stor gård. Der er endnu ingen officiel parkeringsplads, så vis hensyn til lodsejeren.

 
Det første stykke går gennem klippen.
 
 
 
Her kan man rigtig fornemme sprækken
 

 
Efter et stykke åbner dalen sig



Stien går fladt et stykke tid



På den højre side fornemmer man skråningen.



  Stien deler sig. Den ene klatrer op og den anden følger dalbunden. De mødes igen, men det er i et vådt område, så man skal se sig for.

 
Tilbage i sprækken
 
 
Fantastisk oplevelse. Bestemt et besøg værd.
 
Blåskinsdalen kan bl.a. nås fra Jons Kapel. Denne dal løber ud til havet nord for Jons Kapel:
 Blåskinsdalen minder om Svartingedalen. Træerne er dog meget medtaget af storme der har væltet en del gennem årene.




Væltede træer er der mange af.
 




 Det er klart oplevelsen vil blive en anden, når træerne er sprunget ud og anemoner er gået ud.
 
Af udstyr har jeg brugt: EOS 1Ds mark II, Sigma EF 14mm HSM EX, EF 15mm 2.8 EF 17-40mm 4.0 L USM og
EF 70-200mm 2.8 L USM IS mark II
   Jeg fik flere gange flare, når jeg brugte vidvinkel. Det ser ikke pænt ud. Men det skal man passe på, når der er megen sol.

 
- Et sted i Almindingen -
 
Stil endelig spørgsmål, hvis der er noget I har brug for at vide mere om.